Hverdagen på Elverhøj

Hver morgen står vi op i god tid, så vi kan gøre og klar og spise morgenmad inden vi tager afsted på arbejde.

Hver dag klokken 15.30, når alle er kommet hjem fra arbejde og beskæftigelse, samles vi til fælles hygge. Her serveres der frugt eller anden snack, og vi bruger tiden på enten at tale om dagen, eller benytte vores øvrige fællesområder, hvor der er god plads til forskellige aktiviteter, både indendørs og udendørs. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad eftermiddagen kan bruges på, men det vigtigste er at vi bruger tid sammen.

På Elverhøj lægger vi stor vægt på, at alle hjælper hinanden og vi har forskellige praktiske opgaver som en del af bo-træningen. Én gang om ugen har den enkelte beboer enten en madlavningsdag eller en opvaskedag, som skifter hver anden uge. Derudover har hver beboer en ugentlig vaskedag, som passer ind i den enkeltes beboers hverdag. Hver fredag har vi fælles rengøring, hvor man skiftes til de forskellige områder i huset, med støtte fra personalet. Hertil også støtte til at holde orden og gøre rent på egne værelser. Dette er en del af den daglige bo-træning