Bo-træning og ADL
Når man bor på Elverhøj, er man en del af et §107 botilbud, hvilket betyder at målet med opholdet er, at den enkelte beboer med tiden opnår de færdigheder, der er nødvendige for at kunne bo i egen bolig.
For at kunne bo selvstændigt, indebærer det, at man formår forskellige praktiske og personlige kompetencer, herunder blandt andet
- Tøjvask og rengøring
- Økonomi
- Kontakt til læge mm.
- Struktur i hverdagen
- Indkøb og madlavning
- Personlig hygiejne
Dette er færdigheder som indgår i hverdagen på Elverhøj, på en måde hvor beboeren i eget tempo kan udvikle sig og lærer. Vi ved at alle mennesker er forskellige, og derfor bliver bostøtten tilrettelagt sammen med beboeren ved hjælp af blandt andet KRAP redskaber, så det kan tilpasses til den enkelte beboer.
Når man er faldet til på Elverhøj, arbejder vi hen imod, at beboeren kommer i beskæftigelse der matcher den enkeltes ressourcer.